onsdag, juli 19, 2006

Alt Gr 8 Alt Gr 9

[].

Det er lissom mælkebøtter. Afhandlingsdokumentskrivløsfilen bliver længere. Mellem de fine sprogblomster vokser et mylder af firkantede klamamser. [Skriv mere her]. [Fortæl historien]. [Uddyb]. [Find lækkert antropologisk citat].

De er, set med en tænkeskrivningsæstetik, vældig kønne, og hvor lover de godt. Så frodigt. Sikke langt og klogt det bliver, når jeg får dem fyldt ud.

Jeg tror ikke at jeg kunne dyrke en have uden mælkebøtter. Men der kommer en dag hvor der skal luges. Mælkebøtter er solskinsgule, sommerlige. Og lumske.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Smukt (og godt) billede - hverken mælkebøtter eller firkantede klamamser vil nogensinde blive det samme igen :-)

Apropos mælkebøtter og retorik
Faktisk har jeg flere gange hørt mælkebøtten brugt som eksempel på topik - en tanke, der forgrener...forplanter sig i mange forskellige retninger. Egentlig mere både poetisk og rammende end topiktræet.