Tante K

Please girls if you pea standing: Be a sweatie and whipe the seetie.

Det står der med stor fed sprittusch på indersiden af døren til det toilet hvor jeg, med mindre jeg dehydrerer mig selv fuldstændig, er nødt til at gå ind mindst en gang om dagen. Og det gør mig

SINDSSYG!

Nu er der ganske vist en venlig sjæl som har læst korrektur med en næsten ligeså fed tusch, men jeg bliver stadig rasende. Jeg mener, fire fejl på 13 ord. Jeg kan ikke ha det!

Jo, jeg kan godt selv finde på at sige at Hunter S. er cool, eller at bryllupsfesten i lørdags var rock'n roll. Men jeg går da ikke rundt og forpester offentlige toiletter med ulækker OG fejlbefængt grafitti, bare fordi jeg synes at engelsk er et fedt sprog. Så vis dog lidt respekt.

Jeg kan godt selv høre det. Jeg er blevet en strammer.

Sommer summarum

Semesterstart. I denne uge myldrer KUAs gange og kantiner med på en gang coole og generte førsteårsstuderende i deres fineste firsertøj (ikke en eneste detalje overladt til tilfældigheden). Og i næste uge kommer så alle de garvede; og undervisningen går i gang.

Sidste hånd skal lægges på semesterplanen til mit overbygningskursus, "Skrivning i organisationer", gæsteforelæsere skal lokkes og trækkes over Langebro - og jeg har opdaget noget fantastisk.

Det skete sådan her.

Jeg sad og skrev på afhandlingen (jo!) og kom så til den firkantede klamamse (vist nok omtalt i dette medie tidligere) hvor der står [find lækkert antropologisk citat]. Ret problematisk, eftersom jeg blot 15 minutter tidligere havde lovet mig selv at jeg ville springe ud fra Lillebæltsbroen på sekundet (en logistisk udfordring), hvis ikke jeg tog de lede firkanter ved hornene, nu skulle det være.

Men så.

På semesterplanen står der, og det bliver der ikke lavet om på, at vi onsdag d. 8. november fra kl. 9-14 skal beskæftige os med kvalitativ metode i skriveforskning. Der står også - jeg har selv skrevet det - at vi skal læse spændende tekster om bl.a. antropologisk metode. Det er, ikke overraskende, de samme tekster som jeg netop skulle til at rode i, på den desperate måde, for at finde det lækre citat.

Ikke nok med at jeg skal læse alle de tekster igen, i sammenhæng. Jeg har også givet mig selv en hel dag at diskutere dem i, sammen med en flok kloge og kritiske overbygningsstuderende.

Jeg behøver altså ikke engang at have dårlig samvittighed (jeg er regerende stormester) over at springe noget over, for afhandling og undervisning smelter sammen. Måske ender det med noget helt andet, og meget bedre, end bare et lækkert citat.

På CBS hedder den slags vel 'synergieffekt'. Jeg synes det er dødsmart.