Homoiotéleuton

A Note

When I became an English prof
And started reading to expand my view,
I learned a lot of nifty stuff
From subtle scholars, Oh, so new.

For Rhetoric, the writers in 3-C's announce,
Is brother to the ancient rune
And sister to the sun-bleached skull,
the skylark, phases of the moon.

To all things, anthropology and law,
The muse of Rhetoric is prime-
Linguistics, sociology and gym,
Histology, geology, and thyme.

The lowly ballad is rhetorical,
And sonnets only somewhat less;
All things that have beginnings, middles, ends-
Petroleum Engineering and Loch Ness.

If I may add a humble note-
A point I scarcely need to prove-
Psycho-kinetic is our Rhetoric;
It has the power to make pens move.

D.M. Catron, University of Tulsa

Alt Gr 8 Alt Gr 9

[].

Det er lissom mælkebøtter. Afhandlingsdokumentskrivløsfilen bliver længere. Mellem de fine sprogblomster vokser et mylder af firkantede klamamser. [Skriv mere her]. [Fortæl historien]. [Uddyb]. [Find lækkert antropologisk citat].

De er, set med en tænkeskrivningsæstetik, vældig kønne, og hvor lover de godt. Så frodigt. Sikke langt og klogt det bliver, når jeg får dem fyldt ud.

Jeg tror ikke at jeg kunne dyrke en have uden mælkebøtter. Men der kommer en dag hvor der skal luges. Mælkebøtter er solskinsgule, sommerlige. Og lumske.

Håndholdt

Nu ligger der et dokument på p-drevet der hedder Afhandling med disposition. Det fylder 18 sider. Det er et stort rod. Hypoteser. Litteraturnoter. Sure opstød over dumme teorier. Når jeg opdager et nyt emne i rodebunken, får det en formateret overskrift, og Word genererer en ny disposition for mig. Min vejleder ville være stolt af mig - det med dispositionsfunktionen i Word er nemlig blandt andet hans forslag. (Ikke så sikker på hvor stolt han ville være af resten. Ahem.)

Rodebunken, derimod, er min egen. Nu har jeg taget tilløb til diverse afhandlingsstrukturer, akademiske argumenter og emneinddelinger i mere end halvandet år. Det fungerer bare ikke. Skriveblokeringen slår ned i løbet af et splitsekund. Sagen er, at en struktur forpligter. Men jeg er ved at lære min skriveproces at kende. Og på høje tid, hvabehar! Det skal vokse frem fra bunden, jeg tænkeskriver og har SLET ikke styr på det, som Nadja siger. Og pludselig står der noget alligevel. En hel del, faktisk. Ren dogme mens solen knalder lige ind på mit sydvendte kosteskab, og KUAs gange runger af sommerstilhed.

Bagkatalog

I går fandt jeg en skat. Min bivejleder har for lang tid siden bedt mig om at skrive om læringslandskabet i den organisation jeg lavede pilotundersøgelsen i. Udgangspunktet: Praktikkens læringslandskab af Klaus Nielsen og Steinar Kvale. Så det gjorde jeg, måneder tilbage. Og blev selvfølgelig aldrig færdig. Siden har jeg haft stående på min opgaveliste i Outlook (min brændende drøm er en heftig PDA så jeg kan elektronisere hele mit liv. Totalt testosteron): "Skriv videre på læringslandskab".

DÅÅRLIG samvittighed. Så dårlig at jeg slet ikke ville kigge igen på det jeg fik tænkeskrevet dengang.

Nu har jeg tid igen, og fik åbenbart sparket mig selv tilstrækkeligt igår. Så jeg åbnede dokumentet og tabte underkæben. Vi taler bestemt ikke genialitet, men her er tale om to en halv side der i forhold til hvad jeg normalt producerer, myldrer med gode ideer. Og op til flere ordknappe, tætte indsigter som jeg havde glemt jeg havde i februar, og derfor med møje og besvær har tænkt mig frem til - igen - i sjappede tekstopkastninger i løbet af foråret.

Jeg behøver vist ikke at sætte ord på moralen. Moralerne.