tirsdag, februar 28, 2006

Hestebid

Hvad skete der lige der? Jeg skrev doktorandpræsentation, og det var ærligt talt noget af en rutschebane. Så gik det godt, langsomt og tøffende, men i god ro og orden, og lige pludselig befandt jeg mig i den mørkeste dal, og det var ikke grin og kilder i maven der fik mig til at hyle. Min vejleder måtte træde i karakter som katastrofeberedskab da det så sortest ud, og så skete der det der mærkelige som jeg har prøvet før. Det tekstudkast som man har siddet og bladret fortvivlet i og slet ikke kunne se, får sat nogle enkle og banale etiketter på sig. Og så skærer man et hjørne her, flytter det afsnit herop, og vaccinerer dér. Man parerer ordrer, fordi man ikke kan komme i tanke om andet. Og så bliver det hele pludselig synligt igen, det materialiserer sig, det bliver mit. Jeg kan godt genfortælle forløbet, men hvor forløsningen kommer fra, er stadig mystisk.
Men jeg tænker at der ikke er så langt til en af mine centrale hypoteser, den om italesættelsen. Ved at tale om teksten med nogen der også engagerer sig i den, bliver det muligt. Og nu er det jo ikke nogen slåskamp, men det er noget med at blive givet de konkrete greb til at fælde det stridbare udkast. Her må gerne gives hestebid, sherifstjerner og brændenælder. Bare det virker. Så dunker vi hinanden i ryggen bagefter, teksten og jeg, og bliver kammerater igen.
Well, så blev den afleveret, og så var jeg med pigerne på skriveophold i sommerhus (ild i pejsen, sne og tåge, pulverkaffe, stilhed, læsning, klipreklapre på tasterne, Trivial Pursuit og stegt flæsk med persillesovs - skønt), og nu skriver jeg ansøgning til et kursus med StjerneSteinar Kvale, artikel til Kommunikatøren (6.000 anslag, det burde være lettere, men er sværere), og skal måske alligevel til ATTW-konference i Chicago. De har for pokker spurgt om de ikke skal betale halvdelen. Det er vildt og angstprovokerende.
160 kilometer i timen, det er lang tid siden jeg har haft lyst og tid til at udsætte arbejdet for i stedet at dimse rundt på nettet. Det føles fint.

mandag, februar 06, 2006

AAB

En bemærkning. Når man som amerikansk (og i andre engelsksprogede kulturer?) er ABD, er man på stadiet "All But Dissertation". Altså alle kurser, proposals og gedebukkespring overstået, nu skal der skrives afhandling. Eftersom vi danske ph.d.-studerende har ansøgt om et specifikt ph.d.-projekt, er vi på en måde ABD fra første dag. AAB - alene afhandling mangler? Hmm. Det lugter af lange ventelister til kedelige lejligheder i Brønshøj.
Og kunne man ikke mene noget klogt om den linearitet i forskningsprocessen der også tages for givet? Sikkert nok, sikkert nok, nikkede hun uforpligtende.

Underblik og overblik

Snestorm udenfor, og jeg er - miraklernes mirakel - godt undervejs med doktorandpræsentationen. Jeg ville beskrive tankerejsen hvis jeg kunne, men hele arbejdet har været kaotisk. Kan man tale om 'underblik' som modsætningen til 'overblik'?
Nå, det jeg ville lige nu, var at poste et par link i en fart. Når jeg får tid til at sætte mig lidt mere ind i html, og i det hele taget tid, samler jeg de gode websider om ph.d.-processen som jeg har fundet ind til videre. Men her et par stykker med det samme:
Phinished - internationalt diskussionsforum om at være ph.d-studerende. Du er ikke alene...
PhD First thoughts to finished writing - University of Queensland-site, gode råd om hele forløbet.
Og et par blogs: Eating an Elephant, Argumentum ad Ignoratum, The PhD Explosion, Pretty Hard, Dammit, Zelda Piled Higher and Deeper. Du er ikke alene II.

onsdag, februar 01, 2006

Fra blogosfæren

Jeg er ved at lære at finde rundt i blogværket af akademiske blogs. Her en lige højre fra The PhD Explosion:

I have to say I have little faith in the ‘Go forth and research’ approach to supervising. Allowing a graduate student to wander around aimlessly in the depths of research is just stupid. You end up getting shit on your desk. I know this because that’s how I was treated and I’ve handed in plenty of shit because I had no idea what I was doing. And I’ve seen plenty of graduate shit presented.

Mit skænderi med Madame Rhetorica Scandinavica er blevet til en venlig diskussion. Der bliver skrevet.