mandag, marts 06, 2006

Magt

OK, jeg har overhovedet ikke tid til det her, men Camilla og jeg har lige haft en rigtig god snak om, ja, italesættelse, og det skal altså fastholdes. Nu må jeg se om jeg kan gøre det retfærdighed.

Vi startede, vistnok, ved det situerede. I Camillas projekt handler det om at få nedfældet og systematiseret en bestemt arbejdsform i en organisation. Men det fungerer jo så fint i forvejen. Den gældende praksis bliver videreført i en uekspliciteret og uformaliseret oplæringsproces, det handler næsten om at tilegne sig en særlig persona, og også blandt Camillas informanter er der tale om natura; man kan have 'genet' eller mangle det.

Så hvorfor skal vi unge akademiblondiner nu komme rendende og italesætte det ene og det andet og det hundredotteogtyvende? Hvad skal det gøre godt for (det er meget vigtigt at udtale denne replik på århusiansk)? Jeg mener at det for den verden jeg skriver om, må handle om at noget der er skjult og derfor usynligt for organisationen, bør synliggøres for at kunne ses som en kompetence og derved at kunne værdisættes. Så længe skrivning er en arbejdsopgave nedsunket i organisationens øvrige arbejdsopgaver, er det umuligt at kompetenceudvikle og blive bedre. Og man risikerer at uhensigtsmæssige praksisser bliver tankeløst reproduceret.

Og så var det at Camilla sagde at det at tale om noget også ændrer ved magtpositionerne. En af hendes første kæpheste var empowerment - at få fjernet myten om 'genet'. Når noget er usagt og næsten hemmeligt, forhindrer det de nyankomne (og det kan forstås på mange måder) i at komme i en position hvor de kan dygtiggøre sig. Når viden bliver monopoliseret hos dem der har 'genet', som om det er en del af deres personlighed, skabes der også magtmonopoler. Altså: At naturalisere fænomener (med hvilket jeg tror hun mener at gøre det til noget medfødt, fremfor fx et håndværk) er med til at fastholde en magtbase. Ved at italesætte praksisser og metoder bliver de tilgængelige - mystikken fjernes.

Nu er retorikere jo generelt lidt for humanistisk anlagte til at tale om magt - det plejer at være samfundsvidenskabernes område. Så er det godt at jeg har folk til det...

Men det er virkelig interessant, for en af de ting som folk ofte gerne vil have mig til at tale om, er at sociale dynamikker, herunder magtforhold, i organisationen har en indflydelse på hvordan den kollaborative skriveproces forløber. Ja. Bemærk at jeg på intet tidspunkt har sagt at det er noget jeg har tænkt mig at diskutere i min afhandling. Men jeg medgiver: Det har kraft.

PS: Jeg skal til Chicago til ATTW-konference om 14 dage. Derfor har jeg ikke tid.

Ingen kommentarer: