Søster Puritas

"Når man skriver, skriver Johansen, lægger man sine tankeprocesser blot, og de gode ideer træder frem med alle deres løse ender og svage led. Men gør man sig den anstrengelse at skrive korrekte sætninger og afrundede afsnit, må man træffe en række beslutninger, der gør, at man nødvendigvis forholder sig analytisk og argumenterende til sit stof," skriver Christine om Johansen og peger på at han dermed får "løftet korrektheden (puritas) ud af sin rolle som de klassiske stildyders knibske og kedsommelige søster." Og videre: "Det er bare forbistret vanskeligt ikke at blive pedantisk , når man skriver fagligt. (...) Hvordan gør man det med elegance?" spørger Johansen i Christines stemme. Og svaret: "(...) man må fabrikere et temperament. Med en forarget, undrende eller bekymret tone må man udtrykke et perspektiv på sit emne og markere en grad af engagement, der gør mange mellemregninger i den skriftlige fremstilling overflødige. Men tonen skal være klar."
Det er tankevækkende. Især hvordan jeg i et snuptag fik vendt Johansens elegante reflektioner om skrivning til et skrivepædagogisk greb: Pyt med korrektheden, temperamentet kan få ordene frem. Heldigvis er jeg så praktisk indstillet at jeg er tilfreds når bare det virker. Så må opstramningen komme hen ad vejen.
Hele anmeldelsen (og den er skarp) står at læse i Rhetorica Scandinavica nr. 29/30, 2004.