Så fik jeg endelig opdateret min hjemmeside. På den ligger nu en lille samling dokumenter der repræsenterer min arbejdsproces og mine tankespor. Ikke alene skriftlige tekster, men også stikord til mundtlige oplæg. Tanken er at lægge alt frem, også udkast, altså tekster under udarbejdelse. Og nu kunne jeg så vælge at sige at der ikke ligger nogle udkast lige nu fordi jeg alligevel var for genert. Men det ville være lemfældig omgang med sandheden. Som er at jeg pt. ikke har nogle udkast at lægge frem. De udkast der er, for selvfølgelig er der nogle, er så gamle at jeg selv krummer så meget tæer at jeg ikke kan få de modige sko på.
Oh well. Der ligger naturligvis idealer bag, og med tiden kan jeg måske leve op til dem selv. Det føles dejligt trygt bare at lukke sin dør og pusle med afhandlingen, afskærmet fra kontakt med andre end kolleger der jo per jobbeskrivelsen er interesserede. Men trygheden er blændværk. For det første kunne man jo ske at blive klogere hvis man lod andre kigge med. For det andet risikerer man at blive så meget bløddyr at man slet ikke tåler kritik. For det tredje kunne man jo tænke sig at andre mennesker faktisk var interesserede, også i at læse tekster der ikke er gennemtyggede og rensede for akademiske besværligheder sådan som det fortærskede og temmelig kedelige krav om 'forskningsformidling' ellers lyder. Og for det fjerde er det vel på høje tid at den snirklede, snørklede forskningsproces kommer lidt ud i lyset i stedet for at leve skjult i gammel-KUAs otte kvadratmeters kosteskabe. Undskyld, kontorer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej - fra en af dem med en selvskreven interesse, glad over at læse dette denne januar, hvor mit eget ph.d.-stipendium er ved at løbe ud, og jeg skal rømme et af kontorerne med en snartfærdig afhandling under armen. De fleste dage føles det som en lettelse, at deadline er nær, men selvfølgelig er det svært at få et 250 siders puslespil til at gå op, og det er barskt, at jeg ikke længere kan skrive ufærdige sætninger og plotte løsrevne pointer ind og forvente at fuldende dem hhv. finde belæg for dem en anden god gang. Den slags skitseskrivning er en udpræget vane, og derfor fandt jeg følgende bid af Borges (The Secret Miracle) så rammende, at den hjalp mig umiddelbart videre i teksten forleden og i meget bedre humør: "Hladík was past forty. Apart from a few friendships and many habits, the problematic practice of literature constituted his life." Og så: "Like every writer, he measured the virtues of other writers by their performance, and asked that they measure him by what he conjectured or planned." Lige præcis, tænkte jeg, for det var det, jeg havde tænkt hele dagen: hvis bare de vidste, hvilken afhandling jeg kunne have skrevet. Og det jeg vil frem til her? At både din skriveblog og din fildeling ligner en eksemplarisk måde at gøre planer, skitser og gisninger til meningsfulde bedrifter. Jeg følger med.
Og PS: Jeg kender to andre eksempler på ph.d.-studerende, der arbejder efter åbenhedsprincipper beslægtet med dine. Begge arbejder (tilfældigvis?) med projekter, der vedrører cross-media, og den ene har en hjemmeside (www.flermedialitet.dk), den anden en blog (ivarjohn.blogspot.com).
Send en kommentar