onsdag, august 30, 2006

Sommer summarum

Semesterstart. I denne uge myldrer KUAs gange og kantiner med på en gang coole og generte førsteårsstuderende i deres fineste firsertøj (ikke en eneste detalje overladt til tilfældigheden). Og i næste uge kommer så alle de garvede; og undervisningen går i gang.

Sidste hånd skal lægges på semesterplanen til mit overbygningskursus, "Skrivning i organisationer", gæsteforelæsere skal lokkes og trækkes over Langebro - og jeg har opdaget noget fantastisk.

Det skete sådan her.

Jeg sad og skrev på afhandlingen (jo!) og kom så til den firkantede klamamse (vist nok omtalt i dette medie tidligere) hvor der står [find lækkert antropologisk citat]. Ret problematisk, eftersom jeg blot 15 minutter tidligere havde lovet mig selv at jeg ville springe ud fra Lillebæltsbroen på sekundet (en logistisk udfordring), hvis ikke jeg tog de lede firkanter ved hornene, nu skulle det være.

Men så.

På semesterplanen står der, og det bliver der ikke lavet om på, at vi onsdag d. 8. november fra kl. 9-14 skal beskæftige os med kvalitativ metode i skriveforskning. Der står også - jeg har selv skrevet det - at vi skal læse spændende tekster om bl.a. antropologisk metode. Det er, ikke overraskende, de samme tekster som jeg netop skulle til at rode i, på den desperate måde, for at finde det lækre citat.

Ikke nok med at jeg skal læse alle de tekster igen, i sammenhæng. Jeg har også givet mig selv en hel dag at diskutere dem i, sammen med en flok kloge og kritiske overbygningsstuderende.

Jeg behøver altså ikke engang at have dårlig samvittighed (jeg er regerende stormester) over at springe noget over, for afhandling og undervisning smelter sammen. Måske ender det med noget helt andet, og meget bedre, end bare et lækkert citat.

På CBS hedder den slags vel 'synergieffekt'. Jeg synes det er dødsmart.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Navra. Det er da vist det, de der universiteter kalder forskningsbaseret undervisning... det lyder rigtig smart - og somom de studerende vil få noget godt ud af synergieffekten :-)

Anonym sagde ...

Som en af de studerende, der regner med at følge dit kursus, så er det skønt med en underviser, der er så forberedt, at hun har lavet kompendiet i tide og tilmed kan oplyse hvad man skal læse til første gang, så tiden ikke spildes. Bare der var flere af din slags på KUA.

Det er motiverende - og jeg ser frem til hvad semesterplanen ellers kan byde på.

Anonym sagde ...

I wish not approve on it. I think nice post. Particularly the title-deed attracted me to be familiar with the sound story.

Anonym sagde ...

Nice post and this enter helped me alot in my college assignement. Thanks you seeking your information.

Anonym sagde ...

Brim over I assent to but I about the collection should secure more info then it has.

Anonym sagde ...

Brim over I to but I contemplate the brief should acquire more info then it has.