til http://www.skriveri.wordpress.com.
Nu sker det. Jeg har bikset med ideen i nogen tid. Forvent ikke de vilde ændringer - men det var tid til at gøre noget nyt.
Vi ses derovre.
Katrine
fredag, marts 02, 2007
torsdag, marts 01, 2007
Så blev det i dag
Min bydel af fuld af politibiler. Vi blev vækket af helikopterbrøl klokken 7 i morges. Lige nu løber en masse mennesker rundt i hver deres slags uniform og er helt ens inden under: bange og aggressive. Det er en lortedag for København.
Man kunne mene en masse om hvem der har ret til hvad og hvem der har fortjent hvad. Det ændrer bare ikke ved hæsligheden af det hele. Jeg håber at det værste går ud over ruder, facader og mandskabsvogne, ikke over menneskene.
Man kunne mene en masse om hvem der har ret til hvad og hvem der har fortjent hvad. Det ændrer bare ikke ved hæsligheden af det hele. Jeg håber at det værste går ud over ruder, facader og mandskabsvogne, ikke over menneskene.
mandag, februar 26, 2007
Dagens gode ørefigen
En hånd. Jeg har lige haft en hvorfor-fandt-jeg-ikke-selv-på-det?-oplevelse, som i det mindste Retorikmagasinets redaktion og lige om lidt også jer læsere vil kunne dele med mig. Det handler om en hånd.
Verdens bedste blad er altså lige dumpet ind af brevsprækken. Det er som sædvanligt fuldt af guld (lige pludselig synes jeg fx at Clement Kjersgaard er fed), men en ellers på overfladen lidt kedelig artikel om musisk kommunikation løber med førstepræmien. Dirigent og retoriker Peter Ettrup Larsen præsenterer os for The Preparatory Palm. Retorikkens fem forarbejdningsfaser som fingrene på en hånd. Inventio er tommelfingeren, og man kan naturligvis "give sig selv 'thumbs up'" når inventio er på plads. Pegefingeren - dispositio - udpeger de emner som man vil forholde sig til. Elocutio, stilen, sidder fint i langfingeren der som Ettrup Larsen skriver "om nogen kan signalere stil" (han mener det der i min ungdom hed 'skråt op'). Ringfingeren er memoria, huskefingeren som vi bærer vielsesringen på, skulle vi glemme at vi faktisk har givet et løfte. Og lillefingeren er naturligvis actio, den fremtræden og væren i nuet som vi snor vores publikum om.
Det er den mest vidunderlige memoria-metafor jeg er stødt på. Ikke mindst fordi hånden jo netop er dirigentens redskab. En dygtig dirigent har orkestret og publikum i sin hule hånd. Jeg kunne blive ved.
Og så har jeg slet ikke været inde på det skønne begreb "det klingende nu" som Ettrup Larsen også introducerer. Actio, naturligvis, men forbundet til de øvrige forarbejdningsfaser og en dynamisk, billedmættet memoria (det er noget med en kamel). Dirigenten bevæger sig på flere planer, men er hele tiden til stede i det klingende nu. Det forekommer mig nærmest at være meningen med livet, men måske har jeg bare drukket lidt for meget kaffe her til formiddag.
Verdens bedste blad er altså lige dumpet ind af brevsprækken. Det er som sædvanligt fuldt af guld (lige pludselig synes jeg fx at Clement Kjersgaard er fed), men en ellers på overfladen lidt kedelig artikel om musisk kommunikation løber med førstepræmien. Dirigent og retoriker Peter Ettrup Larsen præsenterer os for The Preparatory Palm. Retorikkens fem forarbejdningsfaser som fingrene på en hånd. Inventio er tommelfingeren, og man kan naturligvis "give sig selv 'thumbs up'" når inventio er på plads. Pegefingeren - dispositio - udpeger de emner som man vil forholde sig til. Elocutio, stilen, sidder fint i langfingeren der som Ettrup Larsen skriver "om nogen kan signalere stil" (han mener det der i min ungdom hed 'skråt op'). Ringfingeren er memoria, huskefingeren som vi bærer vielsesringen på, skulle vi glemme at vi faktisk har givet et løfte. Og lillefingeren er naturligvis actio, den fremtræden og væren i nuet som vi snor vores publikum om.
Det er den mest vidunderlige memoria-metafor jeg er stødt på. Ikke mindst fordi hånden jo netop er dirigentens redskab. En dygtig dirigent har orkestret og publikum i sin hule hånd. Jeg kunne blive ved.
Og så har jeg slet ikke været inde på det skønne begreb "det klingende nu" som Ettrup Larsen også introducerer. Actio, naturligvis, men forbundet til de øvrige forarbejdningsfaser og en dynamisk, billedmættet memoria (det er noget med en kamel). Dirigenten bevæger sig på flere planer, men er hele tiden til stede i det klingende nu. Det forekommer mig nærmest at være meningen med livet, men måske har jeg bare drukket lidt for meget kaffe her til formiddag.
søndag, februar 25, 2007
Bloggerbøvl
Hm. For mit bloggeretos' skyld må jeg hellere uddybe vanskelighederne - nu er I snart mange der byder ind med en hjælpende hånd med mine småproblemer. Det er skønt. Men:
1) På min bloggerprofil har jeg mange gange forsøgt at uploade et billede. Det eneste sted jeg kan gøre det, er tilsyneladende et felt der hedder Photo URL. Så er det at jeg har lavet et online fotoalbum (selvfølgelig hos Bloggers venner, man er vel et godtroende fjols) og kopieret den specifikke url ind. Men der sker ikke noget. Det virker lissom ikke. Og der løber min tekniske viden så ud. Jeg vender tilbage til Lisbeth, som har tilbudt en skræddersyet løsning, meget snart.
2) Jeg kan sædvanligvis godt lave links i mine posts. Bruger enten den smarte lille hæfteklammeknap, og jeg tror sågar at det er lykkes mig at lave noget html-noget en enkelt gang. Men når jeg sidder herhjemme og skriver en post, som nu, ved vores superduperlivsstilsMac, er der to funktioner til min rådighed: Stavetjek og billedupload. Ingen html-hejs. Ingen smarte hæfteklammeknapper. Og så er det at jeg er fortabt. Det er faktisk lidt lige som at være sneet inde. I teorien kan man sagtens komme alle mulige steder hen, hvis bare man planlægger det godt. Men i praksis er man indespærret og rimelig øv-agtig.
Men never mind. Jeg har en knaldgod idé til en poster til Humaniorafestivalen (mellem os kan jeg godt afsløre at jeg allerede ved hvad præmiepengene skal bruges til, og det er en vild afstikker fra mit sædvanlige, forsigtige jeg). Det er søndag - og snefængslet er godt i gang med at blive regnet væk. Jipidipiduuu.
1) På min bloggerprofil har jeg mange gange forsøgt at uploade et billede. Det eneste sted jeg kan gøre det, er tilsyneladende et felt der hedder Photo URL. Så er det at jeg har lavet et online fotoalbum (selvfølgelig hos Bloggers venner, man er vel et godtroende fjols) og kopieret den specifikke url ind. Men der sker ikke noget. Det virker lissom ikke. Og der løber min tekniske viden så ud. Jeg vender tilbage til Lisbeth, som har tilbudt en skræddersyet løsning, meget snart.
2) Jeg kan sædvanligvis godt lave links i mine posts. Bruger enten den smarte lille hæfteklammeknap, og jeg tror sågar at det er lykkes mig at lave noget html-noget en enkelt gang. Men når jeg sidder herhjemme og skriver en post, som nu, ved vores superduperlivsstilsMac, er der to funktioner til min rådighed: Stavetjek og billedupload. Ingen html-hejs. Ingen smarte hæfteklammeknapper. Og så er det at jeg er fortabt. Det er faktisk lidt lige som at være sneet inde. I teorien kan man sagtens komme alle mulige steder hen, hvis bare man planlægger det godt. Men i praksis er man indespærret og rimelig øv-agtig.
Men never mind. Jeg har en knaldgod idé til en poster til Humaniorafestivalen (mellem os kan jeg godt afsløre at jeg allerede ved hvad præmiepengene skal bruges til, og det er en vild afstikker fra mit sædvanlige, forsigtige jeg). Det er søndag - og snefængslet er godt i gang med at blive regnet væk. Jipidipiduuu.
lørdag, februar 24, 2007
Myrer
Arbejdslørdag hjemme. Øresøn sendt til overnatning hos mormor, og så var det endelig tid til at få lavet noget. Og det er lykkedes. Resultat: Et par sider på afhandlingens indledning, planlægning af foråret og en halv time til fritænkning på shareabrainwave.
Jeg har ovenikøbet fundet den her vanvittigt lovende blog: Getting Things Done in Academia. Advice for graduate students on creativity, scholarship, communication, and time management. Hvem kan lade være med at elske en mand der er en autoritet på området antal-mellemrum-efter-punktum (jeg ved ikke om man praktiserer uvanen med to mellemrum efter punktum i Danmark, men da jeg arbejde i England - korrekturspankere kan heldigvis få ansættelse verden over - kæmpede vi med stivnakkede akademikere der insisterede på to mellemrum) og SAMTIDIG berige os med sin egen liste over de ti fedeste ting ved myrer?
Vejen til Dr Kaspari var heller ikke dårlig.
Nåmmen, jeg har også myrer. Skal nå endnu mere inden den ekstraordinære arbejdsdag slutter.
Hm. Blogspasseren slår til igen. Den smarte knap hvor jeg kan lave links (eller hvad det nu hedder, jeg ved godt at det er lettere pinligt at jeg er sådan en webanalfabet) mangler. Kan jeg mon skyde skylden på Mac'en? Næppe. Jeg skal nok opdatere med link snarest, så I også kan finde den gode doktor.
Jeg har ovenikøbet fundet den her vanvittigt lovende blog: Getting Things Done in Academia. Advice for graduate students on creativity, scholarship, communication, and time management. Hvem kan lade være med at elske en mand der er en autoritet på området antal-mellemrum-efter-punktum (jeg ved ikke om man praktiserer uvanen med to mellemrum efter punktum i Danmark, men da jeg arbejde i England - korrekturspankere kan heldigvis få ansættelse verden over - kæmpede vi med stivnakkede akademikere der insisterede på to mellemrum) og SAMTIDIG berige os med sin egen liste over de ti fedeste ting ved myrer?
Vejen til Dr Kaspari var heller ikke dårlig.
Nåmmen, jeg har også myrer. Skal nå endnu mere inden den ekstraordinære arbejdsdag slutter.
Hm. Blogspasseren slår til igen. Den smarte knap hvor jeg kan lave links (eller hvad det nu hedder, jeg ved godt at det er lettere pinligt at jeg er sådan en webanalfabet) mangler. Kan jeg mon skyde skylden på Mac'en? Næppe. Jeg skal nok opdatere med link snarest, så I også kan finde den gode doktor.
tirsdag, februar 20, 2007
Må... have.... hjælp...
Arbejdsplanstematikproblematikken: Det går ok. Søvnmangel pga. hosteplaget vuggestuebarn: Der er heldigvis også koffein i pulverkaffe.
Men her er en ægte dræber: Jeg KAN simpelthen ikke finde ud af at ledsage min profil (til højre her i mit formidable Blogger-layout) af et billede. Jeg har downloadet mængder af tilsyneladende brugervenligt billedsoftware, oprettet webalbums og aaarrghhh-meget-mere. Til ingen verdens nytte. Dødningehoved-kniv-ost-og-pølse. Det vil ikke lykkes.
Er der en venlig Blogger-pro derude?
Men her er en ægte dræber: Jeg KAN simpelthen ikke finde ud af at ledsage min profil (til højre her i mit formidable Blogger-layout) af et billede. Jeg har downloadet mængder af tilsyneladende brugervenligt billedsoftware, oprettet webalbums og aaarrghhh-meget-mere. Til ingen verdens nytte. Dødningehoved-kniv-ost-og-pølse. Det vil ikke lykkes.
Er der en venlig Blogger-pro derude?
torsdag, februar 15, 2007
Wikihvordan
En søgning på "dissertation" på Wikihow bød ikke på en løsning. Et par panikudveje, alle i Tisse-i-bukserne-for-at-holde-sig-varm-kategorien. Set fra mit KUA-skab.
How to Become Good at Stuff er desværre blevet slettet (1. Read about stuff, 2. Practice stuff, 3. Are you Good at it? If not, go to step #1, 4. You are now good at stuff). Til gengæld er How to Become What You Wish to Be in Life blevet tilføjet. Jeg leder nu efter How to Find an Agent. Om et par timer skal jeg være sammen med min mor, så kan hun få fem minutter til at øse ud af sin visdom. Min kæreste kan jeg måske forsømme diskret (?!). Min søn - det ved jeg ikke lige. Men de nævner det ikke, så mon ikke det går? Aftenbønnen kan måske klares hvis jeg melder mig ind i Folkekirken igen. Det er godt givet ud for at få succes.
Hvis alt går galt, er der jo altid de varme lande.
How to Become Good at Stuff er desværre blevet slettet (1. Read about stuff, 2. Practice stuff, 3. Are you Good at it? If not, go to step #1, 4. You are now good at stuff). Til gengæld er How to Become What You Wish to Be in Life blevet tilføjet. Jeg leder nu efter How to Find an Agent. Om et par timer skal jeg være sammen med min mor, så kan hun få fem minutter til at øse ud af sin visdom. Min kæreste kan jeg måske forsømme diskret (?!). Min søn - det ved jeg ikke lige. Men de nævner det ikke, så mon ikke det går? Aftenbønnen kan måske klares hvis jeg melder mig ind i Folkekirken igen. Det er godt givet ud for at få succes.
Hvis alt går galt, er der jo altid de varme lande.
Føj for en nød
Den endelige skrivefase/de sidste smertefulde krampetrækninger/"det skal ikke være kunst, det skal bare være færdigt"-perioden er som bekendt begyndt. Jeg læste for nogen tid siden en artikel der hedder "Hårde nødder der skal knækkes i den kvalitative proces" eller noget i den retning (er pt. for panikslagen til finde den frem, den var ellers god).
Jo tak. Sidder her og skal lave en arbejdsplan. Den slags bør tage udgangspunkt i konkrete og specifikke arbejdsopgaver, så overkommeligt som muligt. Derfor også gerne i kapitler, eller i det mindste i temaer, hypoteser, påstande eller den slags.
Men ligegyldigt hvad jeg gør, om jeg speedskriver eller -snakker (mest til mig selv), skriver med blyant (stærkt undervurderet i øvrigt), tegner kasser og pile... Det bliver kun til to klumper. Og en sværm af påstande. Nå ja, og så et metodeafsnit, der også tegner til at blive stærkt postulerende (genrebrydende er det pæne ord).
Jeg har tidligere med bravado erklæret at afhandlingen måtte vokse frem fra grunden. Men det - kan jeg nu afsløre - bliver der ikke mange arbejdsplaner ud af. De firkantede klamamser skal skrives på et tidspunkt. Det tidspunkt er snart.
Tropperne må indkaldes; vejledertyperne må på banen. Truslen om vejledning plejer at give det nødvendige adrenalinskud, så problemet er løst når dagen oprinder.
Elisabeth siger, og jeg har med garanti citeret hende for det før, at en krise varsler et nybrud. Det varmer i en kold tid.
Jo tak. Sidder her og skal lave en arbejdsplan. Den slags bør tage udgangspunkt i konkrete og specifikke arbejdsopgaver, så overkommeligt som muligt. Derfor også gerne i kapitler, eller i det mindste i temaer, hypoteser, påstande eller den slags.
Men ligegyldigt hvad jeg gør, om jeg speedskriver eller -snakker (mest til mig selv), skriver med blyant (stærkt undervurderet i øvrigt), tegner kasser og pile... Det bliver kun til to klumper. Og en sværm af påstande. Nå ja, og så et metodeafsnit, der også tegner til at blive stærkt postulerende (genrebrydende er det pæne ord).
Jeg har tidligere med bravado erklæret at afhandlingen måtte vokse frem fra grunden. Men det - kan jeg nu afsløre - bliver der ikke mange arbejdsplaner ud af. De firkantede klamamser skal skrives på et tidspunkt. Det tidspunkt er snart.
Tropperne må indkaldes; vejledertyperne må på banen. Truslen om vejledning plejer at give det nødvendige adrenalinskud, så problemet er løst når dagen oprinder.
Elisabeth siger, og jeg har med garanti citeret hende for det før, at en krise varsler et nybrud. Det varmer i en kold tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)