Den endelige skrivefase/de sidste smertefulde krampetrækninger/"det skal ikke være kunst, det skal bare være færdigt"-perioden er som bekendt begyndt. Jeg læste for nogen tid siden en artikel der hedder "Hårde nødder der skal knækkes i den kvalitative proces" eller noget i den retning (er pt. for panikslagen til finde den frem, den var ellers god).
Jo tak. Sidder her og skal lave en arbejdsplan. Den slags bør tage udgangspunkt i konkrete og specifikke arbejdsopgaver, så overkommeligt som muligt. Derfor også gerne i kapitler, eller i det mindste i temaer, hypoteser, påstande eller den slags.
Men ligegyldigt hvad jeg gør, om jeg speedskriver eller -snakker (mest til mig selv), skriver med blyant (stærkt undervurderet i øvrigt), tegner kasser og pile... Det bliver kun til to klumper. Og en sværm af påstande. Nå ja, og så et metodeafsnit, der også tegner til at blive stærkt postulerende (genrebrydende er det pæne ord).
Jeg har tidligere med bravado erklæret at afhandlingen måtte vokse frem fra grunden. Men det - kan jeg nu afsløre - bliver der ikke mange arbejdsplaner ud af. De firkantede klamamser skal skrives på et tidspunkt. Det tidspunkt er snart.
Tropperne må indkaldes; vejledertyperne må på banen. Truslen om vejledning plejer at give det nødvendige adrenalinskud, så problemet er løst når dagen oprinder.
Elisabeth siger, og jeg har med garanti citeret hende for det før, at en krise varsler et nybrud. Det varmer i en kold tid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Elisabeth har sagt mange kloge ting gennem tiden - men den her er også en af dem, jeg har bidt mærke i og ivrigt citerer videre:
Krise varsler nybrud.
Og det er virkelig rigtigt! Desværre kan det være svært at tro på, når man sidder midt i krisen og har allermest brug for at kunne skimte lyset for enden af tunnellen eller mærke nybruddets gennembrud. Og det er jo der, man har allermest brug for det.
Så råb op, hvis jeg komme forbi med en lommelygte og lege 'lys-for-enden-af-tunnelen'...
Send en kommentar