mandag, februar 26, 2007

Dagens gode ørefigen

En hånd. Jeg har lige haft en hvorfor-fandt-jeg-ikke-selv-på-det?-oplevelse, som i det mindste Retorikmagasinets redaktion og lige om lidt også jer læsere vil kunne dele med mig. Det handler om en hånd.

Verdens bedste blad er altså lige dumpet ind af brevsprækken. Det er som sædvanligt fuldt af guld (lige pludselig synes jeg fx at Clement Kjersgaard er fed), men en ellers på overfladen lidt kedelig artikel om musisk kommunikation løber med førstepræmien. Dirigent og retoriker Peter Ettrup Larsen præsenterer os for The Preparatory Palm. Retorikkens fem forarbejdningsfaser som fingrene på en hånd. Inventio er tommelfingeren, og man kan naturligvis "give sig selv 'thumbs up'" når inventio er på plads. Pegefingeren - dispositio - udpeger de emner som man vil forholde sig til. Elocutio, stilen, sidder fint i langfingeren der som Ettrup Larsen skriver "om nogen kan signalere stil" (han mener det der i min ungdom hed 'skråt op'). Ringfingeren er memoria, huskefingeren som vi bærer vielsesringen på, skulle vi glemme at vi faktisk har givet et løfte. Og lillefingeren er naturligvis actio, den fremtræden og væren i nuet som vi snor vores publikum om.

Det er den mest vidunderlige memoria-metafor jeg er stødt på. Ikke mindst fordi hånden jo netop er dirigentens redskab. En dygtig dirigent har orkestret og publikum i sin hule hånd. Jeg kunne blive ved.

Og så har jeg slet ikke været inde på det skønne begreb "det klingende nu" som Ettrup Larsen også introducerer. Actio, naturligvis, men forbundet til de øvrige forarbejdningsfaser og en dynamisk, billedmættet memoria (det er noget med en kamel). Dirigenten bevæger sig på flere planer, men er hele tiden til stede i det klingende nu. Det forekommer mig nærmest at være meningen med livet, men måske har jeg bare drukket lidt for meget kaffe her til formiddag.

Ingen kommentarer: