Forbillede

Nåmmen, jeg bloggede altså i sidste uge, men min post gik tabt. Det er rigtigt! Det er også for det bedste, for jeg havde skrevet noget ret sarkastisk om bløde hverdagslivsblogs med strikkeopskrifter, muffinopskrifter, ironiseroverhavnefronten-opskrifter, semigjegharopdagetnogetspændendeibyrummet-opskrifter, minebørnervildtnuttede-opskrifter. Bloggeri som jeg elsker højt og elsker at hade. Det sidste vist mest når jeg har dårlig samvittighed over min egen. Ahem.

Hvorom alting er: Andre får meget mere ud af bloggeriet end småsnak, afdanket forskning og sure opstød. Tjek denne her kollaborative blog hittet på af de fænomenalt initiativrige retorikstuderende: http://skrivedidaktikken.blogspot.com/. Jeg bøjer mig i støvet.

Låg på

Der er låg på mit hoved. Efter et par vilde måneder hvor arrangementer, undervisning, møder og to-do-lister har overfyldt min kalender, er der nu endelig en lille smule luft. Bare en lille smule. Og så skulle man tro at ideerne frit kunne boble og arbejdsglæden få frit spil. Jeg har lidt tid til at blogge, det er et julemirakel. Men der er nogen der har lagt låg på min knold. Der kommer simpelthen ikke noget ud. Jeg er helt forstenet. Well, mandag morgen kl. 9 skal jeg stå i Odense og sige noget klogt til nogle dygtige medarbejdere her i min 'projektorganisation'. Så kommer der vel lidt skred i tingene. Det plejer der. Måske skulle jeg lave en privat blog. Så kan jeg altid mene noget om børnenøgenhed og P3 som motoren for mine medborgeres totale fordummelse, om økopølser, julepynt, Ungeren og overhalingsadfærd på Hillerødmotorvejen. Jeg kunne lægge dejlige opskrifter ud på livsstilsvanter og klejner for karrieremødre. Maybe not. Så hellere låg på.