Giv agt! Sandslotte!

"If one knows what to ask for, why one is asking, and how to ask, one can conduct short interviews, rich in meaning."

"A sophisticated theoretical analysis based upon interviews of dubious quality may turn out to be a magnificent edifice built on sand."

Det er Steinar der siger det. I et manuskript under udgivelse, fyldt med lignende mavepumpere til wannabes og andre håbefulde. Vi skal på ph.d.-kursus om det kvalitative forskningsinterview onsdag til fredag i denne uge, hos Kvale himself.

Jeps, jeg er her endnu. Min påskeferie plus en hel del mere gik med sygdom, arbejdsdage og, endnu værre, feriedage gik op i sofa og generel ynkelighed. Nu læser jeg Kvale, forsøger at holde stresspulsen nede. Og glæder mig uendelig meget til tre dages powerlæring i Århus. Der bliver nok hverken tid til Kvium på Aros eller øl i Pustervig. Det er ok.

Dissonans

Det her er en gammel forelskelse: Da jeg i sin tid havde skrivedidaktik hos Hanne Dagmar, faldt jeg over begrebet dissonance i en af de grundlæggende tekster: "Revision Strategies of Student Writers and Experienced Adult Writers" af Nancy Sommers (College Composition and Communication, 31, Dec. 1980). Og nu sidder jeg og læser artiklen igen, og bliver igen provokeret og skidenysgerrig. Hvad er dissonans?

"The anticipation of a reader's judgment causes a feeling of dissonance when the writer recognizes incongruities between intention and execution, and requires these writers to make revisions on all levels." OK, det er noget med modtagerorienteret redigering. Men så skriver Sommers:

"Writing has spatial and temporal features not apparent in speech - words are recorded in space and fixed in time - which is why writing is susceptible to reordering and later addition. Such features make possible the dissonance that both provokes revision and promises, from itself, new meaning." (Min kursivering). Altså vidensproduktion. Det forekommer mig stadig at være et absolut nøglebegreb i forståelsen af hvad der sker når vi skriver og tænker. Og jeg var nysgerrig allerede dengang.

Nu har jeg aldrig været nogen haj til litteratursøgning, men jeg gjorde mit allerbedste, og kunne alligevel ikke finde nogen referencer til begrebet sådan som Sommers anvendte det.

Jeg endte ude på DPU's bibliotek, hvor jeg blev ført ned i kælderen så jeg kunne sidde på en ydmyg plads blandt stålreoler og 'bladre' i Nancy Sommers' doktorafhandling på mikrofiche. Det er ikke løgn. Såvidt jeg husker (og jeg er ked af at have bygget op til noget spændende, som ikke kommer) blev jeg lidt klogere, men ikke så meget. Jeg skrev en lille opgave om dissonans og problemorienteret skrivning.

Sagen er: Der er kommet nye søgeværktøjer til. Men på CompPile dukker kun 15 henvisninger op på søgeordet dissonans. Tre kender jeg i forvejen (to af dem er Sommers!), de fleste handler om kulturel dissonans og tilfældigvis også om skrivning. Så, lyt nu godt efter: Det her er uudforsket land! Antarktis! Alaska! Og nu forærer jeg det bort!

Skabt men langt fra skabet

Så ligger Christines afhandling på mit bord. Og hvis jeg må være så fri: Jeg kan ikke mindes nogensinde før at være blevet suget ind i en fagtekst fra første linje på den måde. Hvis bare alle akademikere, både de spirende og de voksne, skrev som Isager, ville det være småt med kedsomheden (som jo trives, lad os bare indrømme det). Jeg er beæret over at være ejer af et eksemplar og ven med skaberen af værket.

Lad champagnepropperne flyve

Lige præcis i skrivende stund er Christine i færd med at få trykt sin afhandling. Så når vi ser hende herude i dag, er den afleveret, stenen faldet fra hjertet og og der er håb for os alle. Verdens største TILLYKKE!!! Det er fantastisk. Jeg glæder mig sådan til at læse den. Nu skal der hviles (dvs. arbejdes på noget andet) og om nogle måneder forsvares. Og mon ikke vi kan finde plads til endnu en fest til den tid?